SITUATIONEN I MALI 4. APRIL 2012

Situationen i Mali 4. april 2012

04.04.2012

Situationen i Mali  er uafklaret. Kupmagerne sidder ved magten i hovedstaden. Tuareqernes oprørere har erobret den nordlige del af landet, og nabolandene har besluttet at indføre handelsembargo mod Mali for at tvinge juntaen til at genindføre civilt styre. Stormagterne er nervøse ved udsigten til at hele regionen kan blive destabiliseret og kastet ud i væbnet konflikt. Over det hele lurer en humanitær katastrofe med op mod 13 mio. mennesker truet af sult.

BØRNEfondens situation
Andre Andriamanday, lederen af BØRNEfondens sundhedsprojekt under Danmarksindsamlingen har forladt Mali med sin familie. Andre Andriamanday, som er fra Madagascar, vender tilbage, når sikkerheden i landet er blevet genoprettet. 

I landsbyerne, hvor sponsorbørnene bor, er der ikke efterretninger om, at der har været uro, eller at den handelsembargo, som er iværksat overfor Mali af nabolandene, har kunnet mærkes. Lokalbefolkningen i befinder sig ikke i en direkte nødsituation. Der er stadig mad nok, men BØRNEfonden har udarbejdet planer for at sætte ekstra ind for at forebygge underernæring blandt mindre børn og gravide kvinder, når det bliver nødvendigt.

Det vil være muligt, hvis situationen i hovedstaden Bamako bliver forværret, at flytte en del af landekontorets aktiviteter ud i landet i nærheden af landsbyerne, hvor BØRNEfonden arbejder.

Militært
Mali er skåret over i to dele. Timbuktu er hovedkvarter for lederen af tuareqernes oprørshær MNLA oberst Mahamed Ag Najim. Han har indrettet sig i Timbuktus lufthavn, mens lederen af den islamiistiske militante bevægelse Ansar Dine Aghaly har sat sig i regeringskontorerne inde i byen, hvor også Ansar Dines sorte flag vejer.

Tuareqernes militære arm MNLA har erklæret, at man ikke har intentioner om at fortsætte offensiven sydpå i Mali. MNLA vurderes af amerikanske efterretningskilder at omfatte ikke flere end cirka 1.000 veltrænede krigere. Dertil kommer en større mobilisering af paramilitære grupper, som er dårligere bevæbnede og ikke nødvendigvis er under kommando.

MNLA’s styrke er soldaternes uddannelse, den relativt tunge bevæbning, adgang til forsyninger af ammunition nordfra og ikke mindst moral og kampgejst.

En mindre islamisk militant organisation er Ansar Dine, som ledes af Iayad ag Aghaly. Aghaly er tidligere malinesisk diplomat, som under en udstationering i Saudia blev tiltrukket af salafisternes lære og vendte tilbage til Mali med radikale holdninger. Han forsøgte tidligere at blive leder af MNLA, men tabte magtkampen og dannede sin egen islamisk-militante organisation. Det anslås, at Ansar Dine ikke evner at bevæbne mere end højst 400 krigere, hvoraf ingen i øvrigt har den kamptræning og uddannelse, som de tidligere lejesoldater i MNLA.

I Timbuktu er flere islamiske militante bevægelser aktive. Blandt andre Mujwa og ifølge Reuters har en kilde oplyst, at han har set Al Qaeda lederen (AQIM) Mokhtar Belmokhtar i byen.

Det erklærede mål for MNLA er en forhandlet fred med Bamako, der sikrer tuareqerne national selvbestemmelse og autonomi i Azawad – et område i Sahara, som strækker sig igennem Mali, Niger og Libyen. De militante islamister har mere diffuse mål. Ansar Dine har erklæret, at man vil have sharia-lovene indført i hele Mali, og for AQIM har den salafistiske renhed og opgør med statsmagterne prioritet.  

Den næste by på linjen sydpå mod Bamako er Mopti, en større provinsby på hovedvejen mellem Timbuktu og hovedstaden. I følge en artikel på FN’s nyhedsbrev IRIN-news er der set oprørssoldater i de nordlige forstæder til Mopti, men der er ingen rapporter om krigshandlinger.

Den malinesiske hær er demoraliseret og nærmest i opløsning. Det var den formentlig allerede da kuppet blev gennemført for mere end en uge siden, mener amerikanske militære iagttagere. Hæren havde lidt en række nederlag i ørkenkrigen mod MNLA, og var i flere omgange blandt andet i Tessalit ved grænsen til Algier kun blevet undsat, fordi USA kastede forsyninger og ammunition ned fra luften til indesluttede styrker.

Hæren har reelt ikke haft mulighed for at slå tilbage, og er i dag til trods for et formelt antal på 8.000 mand i uniform ikke en kæmpende hær. Indbyggere i Mopti, hvor hæren har trukket sig tilbage til, fortæller til nyhedsbureauerne, at soldater i stort tal smider militæruniformen og forsvinder.

Humanitært
Situationen i nord er kaotisk for civilbefolkningen. De store nødhjælpsorganisationer er blevet plyndret, deres biler er konfiskerede, og deres ansatte kan ikke gå uden for en dør.

EU’s udviklingskommissær Adris Pielbags sagde tidligere i dag: “Operations in the north of Mali are completely stopped. We can't do anything because of the instability, and I don't believe anyone currently has access to the people there.”

Oxfam, WFP og IRC melder om det samme. 

UNHCR angiver at cirka 90.000 er internt fordrevne og 110.000 er flygtet over grænserne til nabolandene.

I forvejen har en langvarig tørke gjort livet svært for mange i Sahel, og FN har anslået at cirka 13 mio. mennesker i regionen er truet af sult.

I den del af landet, som kontrolleres af juntaen påvirkes civilbefolkningen af den embargo på varer og visse finansielle transaktioner, som nabolandene har besluttet at indføre.

Der er køer ved banker og benzinstationer, og priserne er begyndt at stige. Fødevaresikkerheden er generelt bedre i den sydlige del af landet, men de fattigste vil ikke være i stand til at købe mad nok, hvis priserne fortsætter med at stige.

Hvis embargoen bliver langvarig, vil distribution af fødevarer på grund af mangel på brændstof blive et særskilt problem. 

Politisk
Kaptajn Amadou Sonogo sidder stadigvæk ved magten. Juntaen havde indkaldt til et nationalt forsoningsmøde torsdag, men i en fælles erklæring fra 50 politiske partier og civilsamfundsorganisationer afvises juntaens forsøg på at legitimere sig selv til at føre Mali tilbage til civilt styre.

Juntaen havde i går en delegation på tre mand i Nigerias regeringsby Abuja for at mødes med Nigerias udenrigsminister Olugbenga Ashiru.

En kilde i det nigerianske udenrigsministerium fortæller til AFP, at formålet med mødet blandt andet var at sikre amnesti til kuplederne, hvis de skulle overgive sig. Et andet punkt var en diskussion af, om Nigeria ville stå bag en kompromis-kandidat acceptabel for juntaen til at lede en overgangsregering. Juntaens trojka med oberst Blonkoro Samake i spidsen forlod Abuja uden resultat og der blev ikke udsendt nogen fælles erklæring.

AU og USA har vedtaget sanktioner mod kuplederne og indefrosset deres aktiver.

FN’s sikkerhedsråd har holdt møde om sagen. Det er især udsigten til ustabilitet i hele regionen og et større lovløst område overladt til islamistiske ekstremister, som bekymrer stormagterne i rådet. Det handlede det meste af mødet om. Udtalelsen fra rådet opfordrer til indstilling af kampene, genoprettelse af Malis suverænitet og tilbagevending til civilt styre. Sikkerhedsrådet bakkede op bag Ecowas og støtter sanktionerne samt Ecowas-hærens eventuelle indsættelse i Mali.

Cheick Traore
Én mand, Cheick Traore, optræder med stigende selvsikkerhed i medierne – både i Mali og internationalt. Af mange kommentatorer opfattes han som et godt bud på en leder af en overgangsregering, når der genindføres civilt styre i Mali.

Cheick Traore er leder af det politiske parti CARE i Mali og søn af den tidligere præsident Moussa Traore. Han er en af de fire fremtrædende kandidater, som skulle have kæmpet om vælgernes gunst ved det planlagte præsidentvalg sidst i april.

Traore gav i et interview med Voice of America i dag udtryk for, at han anser det for nødvendigt at genoprette Malis suverænitet i nord, før det giver mening at genindføre demokratiet. Han anbefaler en teknokratisk og upolitisk regering til at lede landet på et mandat af Ecowas i mindst seks måneder, indtil der findes en holdbar løsning på konflikten med tuareqerne i nord.

Hans popularitet er ifølge andre iagttagere stigende, fordi han udadtil balancerer sin kritik af juntaen med kritik af Ecowas sanktioner.