11.04.12 RO – MEN IKKE FRED I MALI

11.04.12 Ro – men ikke fred i Mali

Hen over den lange påskeweekend - i Mali er påskemandag også en helligdag, hvor skoler og kontorer er lukkede – blev den proces, som skal lede Mali tilbage til et civilt styre officielt søsat.

Søndag aften kunne malineserne for første gang siden kuppet i sidste måned opleve den afsatte præsident Amadou Toumani Touré på den nationale tv-kanal, hvor han annoncerede, at han opgav sit embede og trådte tilbage.

Parlamentets formand Dioncunda Traoré har holdt møder med fremtrædende repræsentanter for det politiske miljø og juntaen. Højesteret i Mali er trådt sammen for at bane vejen juridisk for at Traoré officielt kan indsættes som midlertidig statsleder for 40 dage.

Internationalt bakkes overgangsprocessen op af både stormagter, FN og af den vestafrikanske union WCOWAS.

BØRNEfondens arbejde uforstyrret
Gennem hele krisen har BØRNEfondens ansatte i Mali fortsat deres arbejde. Projekterne bliver videreført uden forsinkelse, børnene går i skole, og for befolkningen i de 316 landsbyer, hvor BØRNEfonden er til stede, fungerer dagligdagen.

Der er ikke nogen direkte trussel mod de områder syd for hovedstaden, hvor landsbyerne ligger, men der er særlig opmærksomhed på børnenes ernæringstilstand.

Det forventes at flygtninge fra nord kan ankomme til områderne, og BØRNEfonden vil i så fald samarbejde med andre NGO’ere, FN og de lokale myndigheder om at løfte den udfordring sammen med lokalbefolkningen.

Befolkningen i nord udsatte
Det anslås, at omkring 200.000 mennesker er flygtet fra krigshandlingerne i nord. Cirka halvdelen til nabolandene og halvdelen sydpå gennem Mali.

I går demonstrerede op mod 3.000 unge i Bamakos gader og forlangte en hurtig militær indgriben overfor oprøret i nord. Mange har slægtninge i området, og de fortæller om overgreb, konfiskering af ejendom, plyndring og chikane fra salafisterne.

Nødhjælpsorganisationerne kan ikke arbejde i de nordlige provinser, og befolkningen i området, som i forvejen er ramt af langvarig tørke, er i overhængende risiko for at komme til at sulte, hvis der ikke bliver mere ordnede forhold snart.

Juntaen er en magtfuld spiller
Kuplederen Kaptajn Amadou Sanogo ser dog ud til fortsat at have et vist greb om tingene i Mali. Han kontrollerer hæren – eller måske snarere, det der er tilbage af hæren, efter det kaotiske tilbagetog fra Timbuktu. Der er ingen tegn på, at bedre trænede hærenheder, som for eksempel faldskærmstropperne, taler med deres egen stemme. Juntaen har styr på de væbnede styrker.

Mandag aften tiltog kaptajn Amdaou Sanogo sig så 14 minutters taletid på malinesisk tv, hvor han på det lokale sprog Bambara slog fast, at han og juntaen bestemt skal spille en rolle i den overgangsperiode, som skal lede frem til et præsidentvalg.

Kaptajn Sanogo sagde, at juntaen ikke opløses, og at juntaens medlemmer ’ikke træder tilbage’. Udtalelserne fortolkes til at være i strid med den aftale, som Burkina Fasos udenrigsminister på vegne af de 15 ECOWAS lande forhandlede på plads med juntaen op til påsken.

Han fastslog endvidere, at når den 40 dage lange overgangsperiode er forbi, ’vil CNRDRE og ECOWAS mødes for sammen at beslutte, hvad der så skal ske.’

Kupleder Sanogos udtalelser tyder altså ikke på, at juntaen ser sin egen rolle som udspillet. Tværtimod ser det ud til, at juntaen forsøger at forblive i en bestemmende rolle, både når det gælder udnævnelsen af den nye premierminister, og når det gælder den videre proces efter den 40-dages overgangsperiode.

Usikker militær intervention
ECOWAS besluttede på et møde i Abijan før påske at stille 3.000 soldater til rådighed for en intervention i Mali med det formål at sikre landets kontrol med territoriet.

De facto er Mali i dag skåret over på midten med et militsstyret nord, hvor tuareqer og salafister i uskøn uforenlighed deler magter og med et junta-styret syd, hvor en svag og demoraliseret hær ikke umiddelbart ser ud til at være i stand til at kunne generobre de tabte nordlige provinser.

Militærjuntaen i Bamako har dog afvist, at tillade udenlandske tropper på malinesisk jord og har i stedet opfordret til, at nabolandene og stormagterne yder logistisk bistand til en militæroperation, som skal drive tuareqerne tilbage.