FRA TRE TIL ELLEVE GEDER – OG ET HUS

Fra tre til elleve geder – og et hus



HJÆLP-TIL-SELVHJÆLP. Kofana Hankpada har fået støtte af BØRNEfonden til at skabe sig en fast indtægtskilde. Nu er hun ved at bygge et lille hus til familien. Foto: BØRNEfonden.

I Siou i det nordlige Togo har Kofana Hankpada, enke og mor til fire, oplevet en god fremgang på det seneste. Et af hendes børn er sponsorbarn, og derfor fik hun i 2009 støtte til at etablere et lille gedeopdræt til gavn for sig selv og sine fire børn.

Først blev Kofana trænet i dyreopdræt af geder og får. Dernæst fik hun udleveret to geder og en gedebuk. Og i dag, takket være hårdt arbejde og BØRNEfondens støtte, har hun i alt 11 geder i sit dyrehold.

Hun har også startet en lille produktion af palmeolie, som hun sælger på markedet.

Stolt af egen bedrift
Kofana er stolt af sin egen indsats og glad for det skub, hun har fået i den rigtige retning. I dag har hun opsparet 500 kroner og er i gang med at bygge et lille hus med to værelser til sin familie.

Men historien om Kofana er ikke kun en historie om det enkelte menneske, der klarer sig bedre med lidt hjælp. Den er også en historie om ’hjælp til selvhjælp’-princippet, som BØRNEfondens arbejde er baseret på, og som gør det muligt for sponsorbørnene og deres forældre, at være stolte af den hjælp, de får.

Kofana ved nemlig godt, at der ingenting var sket, hvis det ikke var for hendes egen indsats. Samtidig ved hun også, at hun aldrig havde fået den nødvendige starthjælp, hvis det ikke var for hendes barns danske sponsor.

For Kofana – og for de mange andre som hende, der får støtte af en dansk sponsor gennem BØRNEfonden – ligger der en kæmpe indsats bag hver lille succeshistorie som denne. Men det er en indsats, der varer ved. 

Bliv sponsor for et barn i BØRNEfonden