30.04.12 OVERGANGSREGERING I MALI

30.04.12 Overgangsregering i Mali

alt

Mali har efter militærkuppet i marts nu fået en overgangsregering, som har til formål at sikre tilbagevenden til civilt styre, men i de sydlige områder, hvor BØRNEfonden arbejder, er det i sær tørken og den truende mangel på mad, som befolkningen er optaget af.

Overgangsregeringen er støttet af den vestafrikanske samarbejdsunion ECOWAS, af EU, USA og FN. Lederne af militærkuppet med kaptajn Amadou Sanogo i spidsen har indvilget i at holde sig ude af politik og overlade roret til de civile, så vejen for et demokratisk valg kan blive banet.

Malis regering har dog ingen kontrol over de nordlige provinser i landet, som er besat af oprør-ske tuareqer og af forskellige islamistiske militser under indflydelse af terrororganisationen AQIM.

De facto er Mali skåret over i to dele. Overgangsregeringen har i enighed med kupmagerne op-fordret til en forhandlingsløsning med tuareqerne i nord, så landet kan blive samlet, og nabo-landene har tilbudt militærassistance i form af et troppekontingent på 3.000 mand.

Ro i syd
I de sydlige dele af Mali, hvor BØRNEfonden arbejder, og sponsorbørnene og deres familier bor er situationen rolig. Man mærker ikke meget til urolighederne nordpå og heller ikke militærkuppet i hovedstaden har haft nogen direkte betydning for landbefolkningen.

Landbefolkningens største bekymring i disse måneder, i de områder hvor BØRNEfonden arbej-der, er vejret. Det har været tørt meget længe, og sidste års høst var under middel, så mange familier er i risiko for at løbe tør for mad inden næste års høst.

BØRNEfonden har besluttet at holde børnehaverne åbne gennem den lange skoleferie, hvor de ellers ville være lukkede. På den måde sikres det, at alle de mindre børn får mindst ét sundt måltid mad hver dag.

BØRNEfonden har desuden øget overvågningen af de små børns ernæringstilstand, så eventuelle tilfælde af underernæring kan tages i opløbet, og sidst men ikke mindst er BØRNEfonden parat til at uddele såsæd til de udsatte familier, som ikke selv har såsæd af ordentlig kvalitet, således at familierne kan få en bedre høst til september.

Regnen begynder normalt at falde i juni og de første afgrøder kan høstes i august eller septem-ber. Indtil da vil situationen være kritisk for mange af de fattigste familier.