TÆNK SORT

I dag siger BØRNEfonden ’Tænk sort’, ’Støt Afrikas unge talenter’ og ’Noget er værd at kæmpe for’.

alt

Det er overskrifterne på vores nye kampagne, der vil forstyrre og udfordre billedet af Afrika som et kontinent af ofre. Målet med kampagnen er at støtte Afrikas unge til en fremtid, hvor de kan forsørge sig selv og udvikle deres lokalsamfund, deres land, deres kontinent. Vi håber, at du vil tage godt imod kampagnen og vores budskaber. Hjælp os med at sprede budskabet. Tænk Sort. Bak op om Afrikas unge talenter. Besøg også tænksort.dk, hvor der er meget mere om kampagnen.

Fokus på børn
I BØRNEfonden har vi i de sidste 40 år støttet børn, forældre og lokalsamfund til en bedre fremtid. Gennem børnesponsorater har tusinder af danskere været med til at forbedre det enkelte barn og den enkelte unges fremtidsmuligheder, samtidig med at sponsorbidraget har bidraget til en lang række udviklingsaktiviteter i lokalsamfundet – rent vand, skoler, biblioteker, undervisning i børns rettigheder, sundhedstilbud osv.

I dag er over 49.000 danskere med til at forbedre livsvilkårene for børnenes familier og de samfund, som de er en del af – alt sammen med fokus på at skabe de bedst mulige rammer for det enkelte barns fremtid.

Fokus på unge
BØRNEfondens indsats rettet mod børnene, familien og lokalsamfundet fortsætter, men vi vil i de kommende år sætte ekstra fokus på de unge i Afrika, hvor over halvdelen af befolkningen er under 20 år. Afrika er ung, og Afrikas fremtid ligger i deres hænder. Men arbejdsløsheden er alarmerende høj, og behovet for en særlig indsats er enorm.

Med ’Tænk sort’, ’Støt Afrikas unge talenter’ og ’Noget at værd at kæmpe for’ ønsker vi med ekstra udviklingsaktiviteter at bakke op om børn og unge i udviklingslandene og i særdeleshed i Afrika.

Vær med til at støtte Afrikas unge talenter. Tænk sort.

Med venlig hilsen
BØRNEfonden

P.S. Har du spørgsmål til kampagnen er du velkommen til at kontakte os på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , og vi vil svare dig så hurtigt som muligt.