NYHEDER
Nyheder
Seneste nyheder fra BØRNEfonden
-
7.04.12 Kupmagere i Mali opgiver magten
07.04.2012 | Efter mindre end to uger ved magten har kupmagerne i Mali under ledelse af kaptajn Amadou Sanogo indvilget i at træde tilbage til fordel for en overgangsregering med formanden for parlamentet Diouncounda Traore i spidsen.Gennembruddet i forhandlingerne om at finde en løsning, der kan føre til Mali tilbage på et demokratisk spor, sker på baggrund af tuaregernes oprør i den nordlige del af landet, der de facto har skåret Mali over på midten.
-
Situationen i Mali 4. april 2012
04.04.2012 | Situationen i Mali er uafklaret. Kupmagerne sidder ved magten i hovedstaden. Tuareqernes oprørere har erobret den nordlige del af landet, og nabolandene har besluttet at indføre handelsembargo mod Mali for at tvinge juntaen til at genindføre civilt styre. Stormagterne er nervøse ved udsigten til at hele regionen kan blive destabiliseret og kastet ud i væbnet konflikt. Over det hele lurer en humanitær katastrofe med op mod 13 mio. mennesker truet af sult.
-
Blokade af Mali truer fødevaresikkerhed for de fattigste
03.04.2012 | PRESSEMEDDELELSE BØRNEfonden øger indsatsen til gavn for den fattige befolkning på landet i Mali. Den embargo, som nabolandene har iværksat for at tvinge militærjuntaen fra magten, vil svække en i forvejen udsat befolkning, og især børnene i landsbyerne vil lide under den mangel på fødevarer, som hurtigt kan blive konsekvensen.
-
Mali isoleres fra omverdenen
03.04.2012 | I et forsøg på at tvinge militærjuntaen fra magten har statslederne i det vestafrikanske økonomiske samarbejde ECOWAS besluttet at lukke grænserne til Mali og indføre en økonomisk embargo af landet.
-
BØRNEfonden styrker sin indsats i Mali
01.04.2012 | PRESSEMEDDELELSE:BØRNEfonden styrker sin indsats i Mali for at hjælpe til, at familierne i de 316 landsbyer, som organisationen arbejder i i Mali, kan klare sig igennem den krise, som landet befinder sig i.
-
Militærjunta i Bamako isoleret
30.03.2012 | I hovedstaden Bamako er der stadigvæk relativt roligt. Butikkerne og bankerne er åbne, folk går på arbejde og selvom der er natligt udgangsforbud, håndhæves det ikke. Der har været to demonstrationer og nogle få sammenstød mellem tilhængere og modstandere af kupmagerne, men ingen er blevet dræbt.Udenfor hovedstaden på landet, hvor BØRNEfonden arbejder, er der meget roligt, og landbefolkningen er ikke direkte berørt af magtkampene i hovedstaden. BØRNEfondens ansatte fortsætter arbejdet, børnene går i skole og der ikke tegn på, at urolighederne skal brede sig.BØRNEfonden er gearet til at arbejde under vanskelige vilkår, og indtil nu har beredskabsplanerne fungeret godt.Militærjuntaen under ledelse af den unge kaptan Amadou Sanogo ser ud til at have vundet tid til at konsolidere sit greb om landet.Internationalt står juntaen dog isoleret, og både FN, USA, EU, den afrikanske union, og de vestafrikanske nabolande kræver enstemmigt, at der genindføres civilt styre, at forfatningen overholdes, og at der udskrives valg.
-
BØRNEfondens hovedkontor i Bamako genåbner
27.03.2012 | I Malis hovedstad Bamako er BØRNEfondens ansatte i dag vendt tilbage på arbejde. Det melder BØRNEfondens landedirektør i Mali André Sinamenye, efter oprørsstyrker natten til torsdag afsatte landets regering og præsidenten i et statskup.
-
Fortsat ro i landområderne i Mali
26.03.2012 | I landområderne udenfor Malis hovedstad Bamako er der fortsat ro og ingen fare efter statskuppet natten til torsdag. Det melder BØRNEfondens landedirektør i Mali André Sinamenye.
-
Godt møde mellem Friis Bach og Bolette Christensen
23.03.2012 | Der var positiv stemning og god dialog, da BØRNEfondens direktør Bolette Christensen i dag middag mødtes med udviklingsminister Christian Friis Bach på den danske ambassade i Burkina Faso.
-
BØRNEfonden fortsætter arbejdet i Mali
23.03.2012 | Trods militærkup, krise og kaotiske forhold i landet, fortsætter BØRNEfonden sit arbejde i de 316 landsbyer i Mali, hvor organisationen arbejder til fordel for børn og unge.

