TOGO OVERGIK MINE FORVENTNINGER

Skrevet af Lasse Fjeldgaard

Jeg besøgte mit sponsorbarn, Pascal, i slutningen af marts 2008. Pascal bor i Bangeli i det nordvestlige Togo tæt på grænsen til Ghana.

Selvom de var høje, så overgik Togo alle mine forventninger. Det er et meget spændende land med en interessant historie og kultur. Jeg besøgte en masse spændende steder og havde mange gode oplevelser. Og så er folk er virkeligt søde.

Det er lidt en kliché at skyde af om et ulandsbesøg. Men det passer ikke desto mindre også med Togo. Folk er gæstfrie, imødekommende og hjælpsomme. Og det betyder virkeligt rigtigt meget.

Det går langsomt i Togo. Det skal man lige vænne sig til. Virkeligt langsomt. Og særligt meget i de servicefag, jeg var i kontakt med som turist. Og der er ikke noget at gøre. Det er tempoet og det må man finde sig i. Men det er ok. Sjovt faktisk. Når du efterhånden vænner dig til at vække slumrende receptionister med hovedet på skranken. Tjenere som slæber sig hen ad gulvet som om de ved næste skridt lægger sig ned for at udånde. Og da jeg selv fandt ind i den rytme, ja så er det faktisk ret afslappende.

Det var dog altid overraskende nemt og hurtigt at komme rundt i landet. Altid en bus eller en shared taxi til den næste by. Og i byerne altid alle vegne en plads bag på en moto (lille motorcykel). Alle vegne. Dog er jeg ikke sikker på, Kina eller Indien eller hvor de kommer fra bør sende flere motos til Togo. På en tur gennem hovedstaden Lomé har du indåndet det, som vel kun kan svare til en pakke cigaretter. Og det er Hvide Kings, tror det.

100 spørgsmål

Nå, men mit besøg hos Pascal var virkelig en god oplevelse. Og bare rolig, jeg ville ikke have noget problem med at sige det modsatte, hvis det havde været tilfældet. Mathurin, min tolk fra Bornefondens kontor i Togo som fulgte med mig fra Lomé til Bangeli, er en virkelig rar og begavet fyr. Jeg var super glad for al hans hjælp og hans gode selskab. Afslappet, nem at være sammen med og lod til at kunne holde alle mine spørgsmål ud om Togo, Bornefonden, African Cup, uvilde dyr, voodo osv osv. Alt for mange spørgsmål, det er jeg sikker på.

Besøget i Bangeli forløb rigtigt godt, synes jeg. Jeg mødte den lokale centerleder, sekretær, forældrekomit éen, osv. Alle rigtigt søde mennesker, en god stemning og behageligt uformelt. Og så lige bag Bornefondens bygning boede Pascal og hans familie.

Festens midtpunkt

Pascal er en total sød lille dreng. Det overraskede mig, at han ikke var mere genert. Det plejer børn på fire og et halvt at være, særligt hvis det skal være festens midtpunkt. Og der var mange mennesker. Hele landsbyen stimlede sammen. Men det var han heldigvis ligeglad med. Han sugede al opmærksomhed til sig og lod til at nyde sit øjeblik som landsbyens stjerne. Det var ret sjovt. Jeg mødte hele familien, far, mor og alle søskende. Alle super søde. Kommunikationen var som forventet lidt vanskelig med 2 x oversættelser, men det gik fint og jeg fandt en smule ud af, hvad familiens hverdag bestod af. Til sidste fik jeg mulighed for at vandre lidt rundt for mig selv i landsbyen og få indtryk af livet der.

Jeg kom af sted med et godt indtryk af Børnefondens arbejde i Bangeli. Jeg synes, det var positivt at se, hvor begejstret og involveret forældrekomitéen og hele landsbyen var. Jeg går ud fra, at det er nødvendigt for at gennemføre sådant et projekt. Håber at komme tilbage i fremtiden. For at besøge en ældre udgave af Pascal og for at se om arbejdet har båret frugt.