VORES ARBEJDE

seroquel

BØRNEfondens sponsorbørn bor i de fattigste egne i de fattigste lande i verden. Vi har gennem vores internationale organisation ChildFund Alliance sponsorbørn i 24 lande over hele verden, men fire ud af fem sponsorbørn bor i BØRNEfondens egne programlande, Benin, Burkina Faso, Mali, Togo, Kap Verde og Nicaragua.

BØRNEfonden tager udgangspunkt i børnene. Vores udviklingsarbejde fokuserer på den opvoksende generation, og vores indsats er derfor meget langsigtet. Vores tidshorisont er hele barnets barndom fra 3-års alderen til, det er færdig med skolen. BØRNEfonden bliver i lokalområdet i 15 – 20 år.

Smilende unger i Mali. Foto: Ditte Valente

SMIL. Landsbybørn fra Mali poserer foran kameraet. Foto: Ditte Valente

Vi arbejder inden for fire indsatsområder: Sundhed, uddannelse, indkomstskabende aktiviteter og børn & udvikling. Vores filosofi bygger på hjælp til selvhjælp, og for at opnå varige resultater, er det afgørende, at børnene og deres familier inddrages og medvirker aktivt til udviklingen af lokalsamfundet.

Vi stræber efter at opbygge holdbare partnerskaber med lokale myndigheder, relevante ministerier og andre parter for at sikre, at de forbedringer og den udvikling, som vi opnår gennem 15-20 år i ét bestemt lokalområde, kan føres videre af lokalsamfundet, når BØRNEfonden trækker sig ud.

Se kort video om et togolesisk sponsorbarns historie