BURKINA FASO OG MALI TRUES AF FØDEVAREMANGEL

Burkina Faso og Mali trues af fødevaremangel

16.01.2012

Gennem de seneste måneder er fødevaresituationen i det såkaldte Sahelbælte, som strækker sig tværs over Afrika syd for Sahara, blevet mere og mere usikker.
Det er især i landene Niger, Mali, Mauretanien og delvis Burkina Faso, at det er blevet sværere at skaffe mad i tilstrækkelige mængder.

FN advarer om en truende sultkatastrofe og opfordrer til, at regeringerne i de berørte lande ta-ger skridt til at forebygge manglen på mad.
Manglen på mad går i første omgang ud over de fattigste i byerne, som ikke selv kan dyrke af-grøder. Priserne på basisfødevarer såsom majs og sorghum er steget til det dobbelte.

Mange sponsorbørn i de truede områder

25.000 af BØRNEfondens sponsorbørn bor i Mali og Burkina Faso.

Der er endnu ikke tegn på mangel på mad i de landsbyer, hvor BØRNEfonden er til stede, men situationen følges tæt af vores medarbejdere.
BØRNEfonden holder blandt andet øje med ernæringstilstanden for børnene. Hver måned er der i alle landsbyerne sessioner, hvor mødrene får deres små børn vejet og samtidig får undervisning i, hvordan den mad der er, kan tilberedes bedst, så næringsstofferne bevares, og børnene får de nødvendige vitaminer og mineraler til at kunne vokse og udvikle sig. I sidste uge samledes alle lederne af vores udviklingscentre i Mali for at vurdere situationen. De rapporterede, at det stadigvæk er muligt at skaffe mad alle steder, men at priserne er skudt voldsomt i vejret.

Mindre regn og klimaforandringer skyld i krisen
BØRNEfonden er i kontakt med de store FN-organisationer og Røde Kors, som også følger udvik-lingen nøje og med landbrugsministerierne, som har ansvaret for at sikre forsyninger i en mangelsituation.
Den forværrede fødevaresikkerhed skyldes et sammenfald af omstændigheder. Høsten har i Sahelbæltet været ringere på grund af mindre og mere spredt nedbør over hele regionen. Desu-den mærker man klimaforandringerne, som i området lige syd for Sahara har betydet, at regnen kommer senere men til gengæld voldsomt. Det er ikke godt for afgrøderne. Sidst men ikke mindst har et mindre udbud af ris på verdensmarkedet fået priserne op i et leje, hvor fattige afrikanere må stå af.
De næste måneders udvikling og næste høst vil afgøre, hvorvidt disse lande klarer sig igennem eller på linje med Østafrika, hvor sulten hærgede sidste år, må bede verdenssamfundet om as-sistance til at brødføde befolkningen.