SPONSORBIDRAG HOLDER BØRN I SKOLEN

Sponsorbidrag holder børn i skolen

15.02.2012

Der er ingen tvivl om, at skolegang for sponsorbørnene, er første prioritet for BØRNEfondens indsats. Omkring halvdelen af alle de penge, der bliver anvendt ude i udviklingscentrene, er rettet imod at forbedre børnenes mulighed for at komme i skole, få nogle kompetencer og en uddannelse.

Børnene vil gerne lære og holder ud trods dårlige skoleforhold

Forældrene til sponsorbørnene får at vide, at de skal sende deres børn i skole for at deres børn kan være i programmet. Hvis de tager deres børn ud af skolen eller sender dem til slægtninge eller bekendte for at arbejde, så stopper sponsoratet.
Og der er ude i de landsbyer, hvor BØRNEfonden arbejder, efterhånden en stor grad af bevidsthed om, at skolegang og uddannelse er vigtig. En interviewundersøgelse, som BØRNEfonden gennemførte i 2011 med børn på 10 til 12 år i alle vores programlande, viste, at børnene selv sætter adgang til skolegang og uddannelse højest på ønskelisten.

Færre sponsorbørn dropper ud af skolen
BØRNEfondens fokus på skolegang og uddannelse har en målbar effekt i forhold til at holde børnene i skole. Tal fra Togo viser, at kun 1,4 % af sponsorbørnene forlader skolesystemet i løbet af et skoleår. For børn uden en sponsor i det samme område af Togo er tallet 6,1 %.


Børn har behov for støtte hjemmefra, hvis de skal klare sig i skolen

Der er flere faktorer, der trækker i samme retning. For det første ved forældre og børn, at det er et krav fra BØRNEfonden, at for at have en sponsor skal man gå i skole. For det andet betyder samarbejdet med BØRNEfonden, at forældrene i større omfang er bevidste om, at deres børn får flere muligheder i livet, hvis de går i skole. For det tredje, så giver BØRNEfonden også mulighed for forældrene til at lære at læse og skrive. Det virker også motiverende for at holde børnene i skolen. Og endelig for det fjerde, så ved vi, at når familien mistrives med dårlig økonomi, så smitter det af på børnene. Så skal de arbejde mere og hårdere og får dårligere tid til at passe skolen. Så støtte til familien med at øge produktion og indtjening hjælper også på børnenes skolegang.

Flere sponsorbørn går om
Der er til gengæld en større andel af sponsorbørn, der ikke klarer årsprøverne og må gå om, sammenlignet med de børn, der ikke har en sponsor. I grundskolen måtte 33,8 % af sponsorpigerne og 30,4 % af sponsordrengene i Togo efter sommerferien begynde i samme klasse en gang til. De tilsvarende tal for piger og drenge uden en sponsor var 27,4 % og 24,8 %.
Det er en signifikant forskel. Forklaringerne her er også flere. Den væsentligste årsag til flere omgængere blandt sponsorbørn skal findes i, at flere sponsorbørn bliver i skolen, selvom de har indlæringsvanskeligheder. De bliver motiverede til at holde fast, og der sættes ind med tilbud om repetitionsklasser i sommerferien, voksenundervisning til forældrene, nogle steder lektiehjælp osv.
Samlet set holder det flere børn i skole, som ellers ville være droppet ud, men til gengæld er de samme børn med til at trække gennemsnittet ned og øge andelen af omgængere.

Der laves mirakler – de er bare ikke store nok
Selvom skolegang og uddannelse er den tungeste budgetpost for ethvert udviklingscenter i Togo, og man bruger omkring 57 % af centrenes midler på skole og uddannelse, så kan man ikke sørge for kvalitetsundervisning til alle.
Skolerne i Vestafrika – og især landsbyskolerne – er af ringe kvalitet. Lærerne er ofte dårligt uddannede og fokuserer meget lidt på de vilkår børnene har for at lære noget.
Der er ikke nogen tilbud til de børn, der har det svært. De ender på bageste række og ignoreres ofte helt af læreren.


Mange børn i hver klasse gør det sværere at lære

Der er 50 – 80 børn i hver klasse, og læreren har kun få bøger, en tavle og en pegepind til rådighed. Undervisningen under de vilkår baserer sig nødvendigvis meget på udenadslære.
Der er prøver ved hvert skoleårs afslutning, og man skal have et bestemt antal point for at kunne rykke op i næste klasse. Med de forhold, som børnene tilbydes, taber man rigtig mange af de svagere elever. Elever som måske kunne have klaret sig, hvis der var blevet taget større hensyn, hvis de var blevet mere direkte inddraget, og der havde været ressourcer til at gøre noget ekstra.
BØRNEfonden bygger mange skoler. Vi videreuddanner lærere, laver lektiecafeer, tilbyder voksenundervisning, uddeler skolematerialer, bygger skolebiblioteker, kører sommerskoler, leverer pulte, stole, bænke og katedre og indkøber materialer til lærerne.
Der bliver gjort rigtig meget af de rigtige ting, men træerne vokser ikke ind i himlen.

Grundvilkårene giver de største udfordringer
Grundvilkåret for en landsby i Togo er fattigdom. BNP ligger på 457 USD om året og placerer Togo på FN’s liste over de aboslut mest fattige lande i verden. På landet er man endda fattigere end i byerne.
Der tjenes altså meget få penge i en landsby, og der betales ikke noget i skat. Skolerne er offentlige, men der er næsten ingen penge at drive dem for, og når taget falder sammen i regntiden, er der ikke penge til at få lagt et nyt på. Lærerne er dårligt lønnede og har ringe boligforhold. Det er rigtig svært at rekruttere gode lærere til de offentlige skoler i landsbyerne. De gode lærere bliver hapset af private skoler i byerne, der betaler bedre løn og giver bedre arbejdsforhold.
Sådan er grundvilkårene, og dem kan BØRNEfonden ikke ændre på umiddelbart.

Forbedrede fysiske rammer hjælper på læringsmiljøet
Men vi kan med bidrag fra sponsorerne gøre rigtig meget andet. For eksempel bygger vi mange steder en vandtank med rent drikkevand i forbindelse med skolen. Når børnene sidder i varmen og er tørstige, så lærer de i hvert fald ikke noget. Adgang til rent drikkevand gavner på den måde også læringsmiljøet.
Vi bygger også latriner ved skolerne. Man ved, at pigerne ofte dropper ud af skolen, fordi der ikke er acceptable toiletforhold. Så ordentlige latriner giver mindre fravær.
Og børn, der er sultne kan ikke koncentrere sig. BØRNEfonden støtter skolehaver og kantiner, som sørger for et måltid mad til skolebørnene. Maden i skolen er mange steder børnenes vigtigste adgang til nærende og sund kost.

Indsatsen forankres i det offentlige skolesystem
BØRNEfonden har valgt at samarbejde med det offentlige skolesystem, og bidrage med det vi kan på lokalt og regionalt niveau. Det er vores ambition, at vi i løbet af en 15 årig periode, hvor vi arbejder i den samme landsby gennem at støtte det lokale og regionale skolevæsen vil kunne bidrage til at forbedre læringsmiljøerne, så flere børn får adgang til undervisning i grundskolen i en ordentlig kvalitet.
Tallene fortæller os, at der er lang vej endnu. Men der er ikke noget alternativ til denne prioritering af skolegang. At lære at læse, skrive og regne er det første trin på stien, når fattigdom skal gøres til fortid. At ikke alle børn har succes i skolen, får os ikke til at give op, for vi har set så mange eksempler på, hvor stor en forskel det kan gøre i den enkeltes liv, når man kan læse og regne.

BØRNEfonden lader ikke de unge i stikken
De, der ikke får succes i grundskolen, har svært ved at komme videre uddannelsessystemet. Der er kun få jobs at få, og uden kompetencer vil man som ung vestafrikaner let blive udsat for udnyttelse, farlige arbejdsvilkår og få en meget ringe løn.
Det er med den erkendelse, at BØRNEfonden satser på at give de unge nogle alternative tilbud enten i form af faglig træning, en læreplads eller tilskud til at starte sin egen forretning.
Vi arbejder med såkaldte life-skills, som er et begreb, der dækker over de færdigheder, man skal have i livet for at kunne klare sig selv. Man skal kende sine rettigheder, man skal tro på sig selv og have mod til at bruge de evner, man har. Vores indsats på dette område kan bedst sammenlignes med et gammeldags højskoleophold, hvor drenge og piger fra landet fik et skud åndelige vitaminer og skubbede dem i gang med en personlig udvikling.
Selvom det glippede med en formel uddannelse, ved disse unge, at BØRNEfonden ikke lader dem i stikken. Vi ser altid på de muligheder, der ligger i den enkelte unge pige eller dreng. Alle har et potentiale, mange skal bare have noget hjælp til at få det brugt.