AASKOVEN BYGGER SUNDHEDSCENTER I BOUNOUNKO I MALI
Mange børn og voksne i landsbyen Bounounko i Mali lider af underernæring. Dette betyder at udviklingen i lokalsamfundet går i stå, da børn ikke kan lege og lære og voksne ikke kan udføre deres daglige gøremål.
Et stort problem
Landsbyen er ikke alene. En international rapport fra 2006 anslår, at over en tredjedel af børn i Mali under fem år lider af kronisk fejlernæring. Mali er et af verdens fattigste land og de lokale myndigheder har sjældent mulighed og ressourcer til at gøre noget. Derfor er hjælpen til landet utrolig vigtig.

Her ses et barn fra et af BØRNEfondens andre sundhedsprojekter. Foto Ditte Valente
Et nyt sundhedscenter
I samarbejde med BØRNEfonden har byrådet i Bounounko tilrettelagt en strategi for at opføre et sundhedscenter, hvor mødre vil kunne modtage undervisning og faglig vejledning om ernæring. Oven i det, vil centeret fungere som et bredt sundhedstilbud til områdets beboere, som ofte skal gå meget lang for at få hjælp. Helt konkret skal der bygges et center med tilhørende børnehave, hvor børn kan tilses og passes, mens deres mødre modtager undervisning. Dertil skal der bygges latriner, som vil bidrage yderligere til at forbedre landsbyens sundhedsstandarter.
Aaskoven samarbejder med BØRNEfonden
Entreprenør firmaet Aaskoven har ønsket at hjælpe indbyggerne i Bounounko, hvilket hører ind under BØRNEfondens indsatsområde om sundhed. BØRNEfonden er enormt glad over det engagement og interesse som Aaskoven ligger i Fondens arbejde og glæder sig til at påbegynde projektet. Her på hjemmesiden vil man kunne se billeder fra projektet, når det er gennemført.
