BØRNEHAVE OG LEGEPLADS VED KANTÈ I BENIN
I store dele af Benin mangler der børnehaver. Især i de landlige områder har regeringen ikke ressourcer nok, og derfor overlades mange børn til sig selv. De forberedes ikke til skolelivet gennem samvær med andre børn, leg og læring. Derudover bliver ældre søskende sat til at passe de yngre søskende og får derfor ikke selv tid til at gå i skole.
BØRNEfonden er gået ind i arbejdet med at bygge private børnehaver, som ikke kun de rigeste familier har muligheden for at benytte sig af.
Børnehaven og legepladsen skal bygges i området ved center 417 i landsbyen Kantè. Landsbyen ligger i Ouaké kommunen i det nordvestlige Benin, cirka 490 km fra hovedstaden Cotonou. Indbyggerne i Kantè lever under hårde forhold - jorden i området er dårlig, og høsten er aldrig tilstrækkelig. Indbyggerne i landsbyen har allerede bygget en børnehave, hvor der er indskrevet 30 børn. Men da hytten, der bruges til børnehave, er bygget af dårligt materiale er den utæt. Der mangler også basal sanitet og rent vand.
Et af BØRNEfondens kerneområder er at sikre børn adgang til uddannelse, og opbyggelsen af børnehaver er en vigtig brik til at nå dette.
Børnehaven koster 95.618 kr. at opføre, men lokalsamfundet bidrager selv med 3.189 kr.
Den16. juni 2009 er projektet færdigfinansieret.
Tusind tak for alle jeres bidrag.
Når projektet er bygget færdigt, vil du kunne se billeder og læse mere om projektet her på hjemmesiden.
Børnehave og legeplads i Mali ved center 708 Foto: Ditte Valente


