DANSKE 25-ØRER BYGGER BØRNEHAVE I KAGNIFÈLÈ I BENIN

seroquel

Den 1. oktober 2008 udgik 25-øren i Danmark. BØRNEfonden opfordrede derfor alle til at samle de små mønter sammen og give dem til os, så vi i fællesskab kunne bygge en børnehave ved udviklingscenter 417 i Kagnifèlè i Benin og give børnene en tryg og glædesfyldt opvækst.

Det tog kun få måneder at indsamle de 92.429 kroner som projektet kostede at realisere - hvilket svarer til, at sponsorer og andre donorer tømte deres sparegrise og donerede over 360.000 små blanke 25-ører!

Danske 25-ører bygger børnehave i Kagnifèlè i Benin børnefonden

En helt ny børnehave står nu klar til at modtage børnene fra lokalområdet. Udover børnehaven er der blevet opført en legeplads, latriner og en vandtank, der alt sammen er med til at give børnene trygge rammer, så de kan udvikle sig og få den bedst mulige start på livet.

Danske 25-ører bygger børnehave i Kagnifèlè i Benin børnefonden

Børnene kan gå i børnehave, mens de er mellem tre og fem år. Her lærer de det franske sprog at kende, som der undervises på i Benin, men ikke bliver talt hjemme hos børnene. På den måde bliver de også bedre rustede til at begynde i skole senere.

I børnehaven udvikler børnene sig både socialt og motorisk, og de får tid til at lege sammen med deres kammerater. Børnehavebørnenes ældre søskende får også glæde af børnehaven, da de på den måde får tid til at passe deres skolegang. Ofte er de nødt til at blive hjemme og passe deres mindre søskende.

Tak til alle jer, der valgte at tømme jeres sparegris og støtte projektet.