LATRINER TIL ELEVER OG LÆRERE I NASSIET I TOGO

seroquel

Takket være BØRNEfondens medlemmer og bidragsydere har grundskolen i Nassiet i Togo kunnet bygge en ny latrinbygning, hvilket har forbedret sundhedsstandarten på skolen.

Grundskolen i landsbyen Nassiet i Togo havde ingen latriner. De dårlige sanitære forhold udgjorde en stor sundhedsrisiko for både børn og lærere. Grundskolen ville derfor gerne bygge latriner til sine elever og lærere for at undgå spredning af skadelige bakterier. Det problem grundskolen i Nassiet stod med er ikke ukendt, og ifølge FN's miljøorganisation UNEP er diarre hvert år skyld i 2,2 millioner menneskers død. Dette kan bl.a. imødekommes med ordentlige sanitære forhold, hvorfor skolen ønskede at få bygget latrinerne.

De manglende latriner betød, at området rundt om skolen blev brugt som toilet, hvilket resulterede i et ualmindeligt højt niveau af skadelige bakterier, som børn og beboere i området blev udsat for. I tillæg til det brugte elever og lærere unødig meget tid på at gå et langt stykke vej for at kunne tilfredsstille deres behov. Skolens ledelse anslog at denne mængde tid havde en betydelig negativ effekt på børnenes indlæring og anså latrinerne for at være første prioritet i skolens planlægning.

Desuden afholdte de manglende toiletter mange af skolens piger i at møde til undervisning, mens de har deres menstruation, da de ikke har noget sted at ordne sig. Ultimativt betød det, at pigerne blev hjemme i denne periode, hvilket gik ud over deres indlæring i form af manglende undervisningstimer. Grundlæggende ønskede skolen at sikre ordentlige forhold til sine elever og ansatte så indlæringsmiljøet ville bliver så stærkt som muligt og så tiden kunne bruges på det allervigtigste - nemlig undervisningen.

Projektets udførelse
BØRNEfonden anser problematikken for at være utrolig vigtig, da latrinerne vil sikre ordentlige forhold for skolens elever nu og i fremtiden. Projektet har kostet 26.851 DKK og har taget seks måneder at færdiggøre. Projektet indebærer en bygning med fire indendørs latriner. Skolens forældrekomité og Kounkoré's udviklingskomité har under projektet indkaldt lokalbefolkningen til møder for at informere om projektets implementering. De to komitéer har fulgt og overvåget projektets udførelse. Nu da latrinerne står klar, er der blevet nedsat en komité, der sammen med én ansvarlig lærer fra skolen, er ansvarlig for latrinernes tilstand og vedligeholdelse.   


alt
Her ses et billede af latrinet bygget i forbindelse med byggeriet i Nassiet. Foto: BØRNEfonden.

alt
Her ses et andet billede af latrinet bygget i forbindelse med byggeriet i Nassiet. Foto: BØRNEfonden.

Landsbyen Nassiet ligger tæt på BØRNEfondens udviklingscenter 063 i Bombouaka i Savannah regionen. Centret ligger ca. 610 kilometer fra Togo's hovedstad Lomé, hvor BØRNEfondens nationale kontor i Togo er placeret.

Indsamlingen startede den 23. Juli 2010 og på under et år er projektet blevet gennemført. Vi I BØRNEfonden er utrolig stolte over det engagement og vilje som alle i processen har lagt i arbejdet.


Mange tak!