"TIL OG FRA"-KORT
Vil du placere din virksomhed på verdenskortet – og få kontakt til 52.000 potentielle kunder?
Hvad skal du gøre?
Hver jul bruger danskere millioner af ”til og fra”-kort, og du har i år chancen for at sælge ”til og fra”-kort fra BØRNEfonden til dine kunder og samtidig gøre en forskel for nogle af verdens fattigste familier.
Hvorfor skal du gøre det?
Indtægterne fra salget af ”til og fra”-kortet går til at bygge brønde i det vestafrikanske land Togo. Der er et stort behov for brøndene, fordi en brønd kan være forskellen som gør, om lokale bliver syge af at drikke vandet eller ej, og om børn skal bruge mange timer hver dag på at hente vand eller i stedet kan bruge tiden på lektier, leg og hjælp i den daglige husholdning.
Når din virksomhed sælger BØRNEfondens ”til og fra”-kort er den med til at bygge fremtid i Togo, og samtidig vil din virksomhed blive omtalt på BØRNEfondens hjemmeside og i vores sponsorblad, der kommer ud til 52.000 danske sponsorer.
Kort om kortene
”Til og fra”-kortene er lavet som klistermærker med 4 stk. på et ark (se vedhæftede dummy og billede af prototype på bord). Hvert ark koster 10 kr. Klistermærkerne kan sættes i en holder, I kan have stående på disken, så kunderne kan se dem. 1 holder koster 100 DKK, den er lille og kompakt, så den ikke fylder mere end 12 cm (bredde) på jeres disk. I tjener ikke noget på ”til og fra-kortene”, men alle indtægter fratrukket produktionsomkostninger går til brønde i Togo.
Priseksempel
En kæde med 10 forretninger der hver forventes at kunne sælge 200 ark ”til og fra"-kort i december måned: 200 ark x 10 DKK x 10 butikker = 20.000 DKK. 10 holdere x 10 butikker = 1.000 DKK.
I alt: 20.000 DKK + 1.000 DKK = 21.000 DKK.
Deadline for bestilling er uge 36. Du er også meget velkommen til at kontakte os og høre nærmere på: + 45 35 86 01 71, eller
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
, så udregner vi et uforpligtende priseksempel til din forretning.
BØRNEfonden er en sponsorbaseret udviklingsorganisation. Vi hjælper mere end 72.000 sponsorbørn med blandt andet uddannelse, medicin og rent vand. Vores arbejde hjælper både barnet, familien og lokalsamfundet. Læs mere på www.bornefonden.dk
Vi glæder os til at høre fra dig,
Mange hilsner
BØRNEfonden
Kommunikationschef Marianne Schou Delkus
