UDSTYR, TOILETTER OG VAND TIL SUNDHEDSKLINIK I TOGO

seroquel

Sundhedsklinikken i byen Kaboli i Togo er i dårlig stand og mangler både udstyr, toiletter og adgang til rent vand. Som en konsekvens af de dårlige forhold er områdets beboere holdt op med at besøge sundhedsklinikken.


Mange steder i Togo og især i landområderne er sundhedsklinikkerne gamle og faldefærdige. De er ofte i så dårlig stand, at folk ikke længere bruger dem og i stedet tyr til traditionelle metoder til behandling og helbredelse af sygdomme.

Sundhedsklinikken mangler alt
På sundhedsklinikken i Kaboli er det meget svært for lægen, de to sygeplejersker og de tre jordemødre at udføre deres arbejde. De mangler nemlig udstyr og vand, hvilket bl.a. betyder, at de spilder meget af arbejdstiden på at hente vand ved den nærmeste brønd. Desuden er det svært at opretholde et tilfredsstillende hygiejneniveau, da klinikken ikke har nogen toiletter.

Derfor vil BØRNEfonden gerne udstyre klinikken med materialer så som senge, et køleskab, vægte og udstyr til brug ved fødsler. Desuden vil BØRNEfonden sikre en fast vandtilførsel til klinikken ved at installere vandrør. Endelig skal hygiejneniveauet højnes ved at bygge toiletter til brug for klinikkens patienter og personale. Sundhedsklinikken vil komme de omkring 20.000 mennesker i og omkring Kaboli til gode.



Projektet vil gøre det lettere for sundhedsklinikkens personale at hjælpe og behandle områdets beboere. (FOTO: Mario Travaini)

Høj børnedødelighed og manglende viden om de mest almindelige sygdomme som malaria og diarré er et stort problem i udviklingslandene og ikke mindst i Togo. Derfor er det helt essentielt, at der opbygges en velfungerende og langtidsholdbar sundhedsstruktur i landene. Det kan dette projekt være med til at sikre.

Støt projektet
Du kan være med til at forbedre forholdende på sundhedsklinikken i Kaboli i Togo ved at støtte projektet direkte gennem denne hjemmeside. Tryk på "Støt Projekt" knappen øverst til højre på denne side for at give et bidrag. Når projektet er gennemført, vil du kunne læse mere og se billeder af det færdige resultat her på hjemmesiden.

Ved anden betaling end her på hjemmesiden, for eksempel på girokort eller over netbank, beder vi dig venligst oplyse dette nummer: DK033211.

Når projektet er fuldt finansieret vil det tage omkring 8 mdr. at gennemføre. Projektet blev lagt på hjemmesiden d. 6. december, 2011.