MEXICO

Forbundsrepublik i Nordamerika, der grænser op til USA mod nord og Guatemala mod øst. Landet består af 32 delstater med et vist selvstyre.

Mexico har 4,7 procent af verdens oliereserver, og økonomien påvirkes kraftigt af oliepriserne på verdensmarkedet. Landets udlandsgæld er blandt verdens største.

Klima

Klimaet i højlandet er overvejende subtropisk, mens kystegnene og lavlandet har tropisk klima.

Lokalt taler man om fire klimazoner: Tierra caliente ('det varme land') ligger mellem havet og 750 m, tierra templada ('det tempererede land') ligger mellem 750 og 1.800 m og omfatter det meste af centralplateauet med landets befolkningsmæssige, økonomiske og kulturelle tyngdepunkt, tierra fría ('det kolde land') op til 3.600 m med frost i vintermånederne og endelig tierra helada ('det frosne land') på de højeste bjergtoppe med polarklima.

Om sommeren er landet udsat for flere tropiske orkaner.

Historie

Den første kultur i området var olmekernes, der opstod cirka 1500 før vor tidsregning og blev fulgt af blandt andet mayaerne. Hernán Cortéz erobrede aztekernes rige i 1519-21, og den spanske koloniperiode blev indledt.

43 % af Mexicos befolkning er under 18 år gamle. Foto: Warren Johnson.

Mexico blev et vicekongedømme under navnet Ny Spanien og med Mexico City som hovedstad, bygget på ruinerne af aztekernes Tenochtitlan.

Det første alvorlige oprør mod kolonistyret brød ud i 1810, men blev nedkæmpet samme år. I 1821 rev Mexico sig løs fra Spanien, og i 1824 blev landet en forbundsrepublik.

Herefter fulgte en lang periode med uro og borgerkrige mellem konservative og liberale. Mexico mistede en stor del af sit territorium, da Texas rev sig løs i 1836 og i krigen med USA 1846-48. L. Cárdenas, præsident 1934-40, gennemførte omfattende jordreformer og nationaliserede den udenlandskejede olieindustri, men det autoritære politiske system udløste protester i 1960'erne.

Det medførte en vis demokratisering, men trods den dybe økonomiske krise i 1980'erne bevarede PRI magten, indtil Vicente Fox og partiet PAN sejrede ved præsidentvalget 2000.

PRI’s nederlag indtraf efter afsløringer af korruption i partiet og på baggrund af et oprør i delstaten Chiapas, som brød ud i januar 1994, da frihandelsaftalen NAFTA med USA trådte i kraft. Oprøret ledtes af zapatistbevægelsen, som kæmper for de indianske småbønders rettigheder.

I dag ledes landet af Felipe Calderón (PAN), der blev præsident i 2006.

Sprog og befolkning

Det officielle sprog er spansk, der er modersmål for over 90 procent af befolkningen. Desuden tales over 100 indianske sprog - især i de sydlige og østlige delstater. Det største af disse sprog er nahuatl, der tales af cirka 1,4 millioner i Centralmexico, derpå følger yucatekisk maya, der tales på Yucatánhalvøen af cirka 745.000.

Mexicansk skoledreng læser højt i klassen. Foto: Warren Johnson

Befolkningen er indianere, hvide og mestizer uden klare grænser mellem de tre grupper. Dog er der en ret skarp linje mellem folk med spanskpræget kultur og indianerne, som udgør cirka 30 procent.

Det gælder også, som andre steder i Latinamerika, at hudfarve ofte hører sammen med placeringen i samfundet; jo lysere, jo højere social status.

Befolkningsvæksten har været meget stor, men er faldet. En del af befolkningsoverskuddet er udvandret til USA, hvor der bor 20-25 millioner mexicanere.

KILDER: CIA - The World Factbook, Unicef & Den Store Danske Encyklopædi.