SENEGAL

Republik i Vestafrika, der grænser op til Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Mali og Mauretanien. Tørke og en ineffektiv industri og administration har medført problemer med at få økonomien til at vokse lige så hurtigt som befolkningen, og landet står over for voksende sociale forskelle og miljøproblemer.

Klima

Størstedelen af Senegal består af en lavtliggende, jævn og sandet slette, der strækker sig ind til højderne ved grænsen til Guinea. På trods af sin placering i troperne er klimaet ved kysten bemærkelsesværdig køligt, hvilket skyldes en nordlig passatvind. Inde i landet kan nordøstpassaten, harmattanen, bringe varm, tør luft fra Sahara.

I syd går regntiden fra maj til oktober, og der falder op mod 1.500 mm regn om året, så der mod grænsen til Guinea Bissau er tæt tropisk skov. På højde med Dakar falder der ca. 500 mm, og området nord herfor ligger i Sahelbæltet med sparsom og ustadig nedbør i juli-september.

Historie

De ældste spor af mennesker i Senegal er op mod 10.000 år gamle. Portugal oprettede handelsstationer fra 1440'erne, og fra slutningen af 1600-tallet blev Frankrig dominerende og drev omfattende handel med slaver, guld og gummi. Fra 1750'erne til 1815 var områderne periodevis under britisk kontrol.

Viden: Traditionelle kønsroller spiller stadig en vigtig rolle i Senegal, hvor drenges uddannelse prioriteres højere end pigers. Foto: Sach Short.

Efter det franske forbud mod slaveri i 1848 blev økonomien baseret på eksport af jordnødder. Senegal blev fransk koloni i 1895, og fra 1902 boede generalguvernøren for Fransk Vestafrika i Dakar. Efter Anden Verdenskrig voksede kravet om selvbestemmelse under ledelse af socialisten L.S. Senghor. Som en del af Maliføderationen blev Senegal uafhængigt i 1960, men da føderationen blev opløst samme år, blev landet en republik med Senghor som præsident.

Mellem 1966-76 var der indført etpartisystem og Senghor var ved magten til 1981, hvor han overdrog præsidentposten til Abdou Diouf fra Socialistpartiet. Under Diouf blev det politiske system gradvist demokratiseret, og en økonomisk reform i 1994 mindskede statens indblanding i økonomien.

Forholdet til Guinea-Bissau er præget af grænseproblemer og en uafhængighedsbevægelse i Casamance, der har været militært aktiv siden 1980'erne. I 2000 blev oppositionslederen Abdoulaye Wade valgt til præsident, og i 2004 indgik regeringen og Casamanceprovinsens oprørsbevægelse, MFDC, en aftale, som skulle bringe den væbnede kamp til ophør.

Sprog og befolkning

Det officielle sprog er fransk. De vestatlantiske sprog (wolof cirka 3,6 millioner, fulani cirka 2,2 millioner, serer cirka 1,2 millioner og diola cirka 330.000) og mandesprogene (malinke cirka 600.000 og soninke cirka 195.000) har alle status som nationalsprog. Senegal har cirka 20 forskellige etniske grupper, hvoraf de fem største udgør cirka 85 procent af befolkningen.

I landets sydvestligste provins, Casamance, lever 60.000 interne flygtninge som følge af overgreb og kamphandlinger mellem regeringen og selvstændighedsbevægelsen i området. Regeringens aidskampagner har haft en vis succes, så antallet af hivsmittede er betydelig lavere end i mange andre afrikanske lande.

KILDER: CIA - The World Factbook, Unicef & Den Store Danske Encyklopædi.

OBS: Det er ikke længere muligt, at tegne sponsorater for sponsorbørn i Senegal.