OM PROJEKTERNE

Du kan være med til at støtte et projekt igennem BØRNEfonden. Et projekt kan være opførelsen af en skole, børnehave, sundhedsklinik eller et bibliotek, renovering af skoler og brønde eller igangsættelse af indkomstskabende aktiviteter for fattige familier. Vi gennemfører projekter i Benin, Burkina Faso, Togo, Mali og Kap Verde.

FAKTA OM STØTTE TIL PROJEKTER

  • Minimum 85% af din støtte går direkte til det konkrete projekt.
  • Ved donation over 5.000 kr. udleverer vi et digitalt donorbevis (Se donorbeviset til højre på denne side)
  • Alle donationer kan trækkes fra i skat (dog ikke over 14.500 kr.). Læs mere om skatte- og fradragsregler
  • Ved donation over 50.000 kr. er der fordele ved at tegne kontrakt med BØRNEfonden (bl.a. ved skattefradrag på hele donationen). Læs mere om virksomhedssamarbejde

Det er lokalbefolkningen, der via forskellige komitéer og i samarbejde med BØRNEfonden, definerer og prioriterer, hvilke behov, der er størst, og hvilke problemer, der er mest nødvendige at få løst.

Du kan støtte et projekt som privatperson eller gennem din virksomhed og du vælger selv, hvor meget du vil bidrage med. Både store og mindre bidrag gør en forskel.

Når du støtter et projekt gennem BØRNEfonden, er det konkret støtte, hvor du her på hjemmesiden har mulighed for at følge projektet fra start til slut og vil få en beskrivelse af det færdige resultat, når projektet er gennemført.

Under ”projekter du kan støtte” kan du læse mere om de konkrete projekter, vi samler ind til lige nu.

EFTERTÆNKSOM. Et projekt kan være opførelsen af skoler eller nye klasseværelser, så en ny generation får adgang til uddannelse og viden. Foto: DItte Valente

EFTERTÆNKSOM. Et projekt kan være opførelsen af skoler eller nye klasseværelser, så en ny generation får adgang til uddannelse og viden. Foto: Ditte Valente