UDDANNELSESPOLITIK
seroquel
BØRNEfondens politik for indsatsområdet: Uddannelse
BØRNEfondens overordnede mål indenfor uddannelse er at sikre børn, unge og voksne får de nødvendige lærings- og livsfærdigheder til at realisere deres fulde potentiale og derved være medvirkende til en positiv udvikling af deres lokalsamfund.
BØRNEfondens uddannelsesprogram består af tre komponenter: 1) Adgang til skole; 2) Forbedring af skolemiljøet; og 3) Kvalitet i uddannelsen.
- Skoleadgang
BØRNEfonden arbejder for at øge adgangen til førskoleområdet ved at fremme og udvikle børnehaver i lokalsamfundene. Vi arbejder aktivt på at fremme ligestilling i skolen ved at fokusere på pigers indskrivning, og vi igangsætter initiativer der støtter piger og drenges mulighed for at gennemføre grundskolen.
Endvidere har vi også et vigtigt fokus på efter - grundskole området ved at tilbyde teknisk-faglige forløb til unge; både dem, der er i skolesystemet og dem, der af en eller anden grund er udenfor.
Endeligt tilbyder BØRNEfonden kurser til voksne i at regne, læse og skrive i forbindelse med indkomst skabende aktiviteter. - Forbedring af skolemiljø
BØRNEfonden arbejder på at forbedre skolemiljøet ved at støtte istandsættelse og konstruktion af skolebygninger og ved at arbejde aktivt for at sikre lige mulighed for erhvervelsen af skolebøger og materialer, af lokalsamfundene.
Vi arbejder desuden på at lave madordninger på skolerne for at sikre at børnene bliver og gennemfører grundskolen. - Kvalitet i uddannelse
BØRNEfonden arbejder på to niveauer i forhold til at styrke og forbedre udannelses kvaliteten; vi indgår i forskellige aktiviteter med relevante partnere for at kunne påvirke de lokale udannelses myndigheder og regeringer til at prioritere kvalitet i uddannelse; på lokalt niveau arbejder vi for at nationale politikker og initiativer bliver omdannet til konkret handling ved at styrke kapacitets opbygning af lærere, lokale uddannelses myndigheder, forældre og andre relevante aktører.

