Falck

Børn er tæt på vores hjerter – Falck og BØRNEfonden i Benin

Siden 2014 har Falck i tæt samarbejde med BØRNEfonden arbejdet på at styrke sundhedssystemet i det vestafrikanske land Benin med det mål at reducere mødre- og spædbørnsdødeligheden.   

 

I forbindelse med årets julegave til alle medarbejdere, har vi valgt at støtte det vigtige sundhedsarbejde, som Falck samarbejder med BØRNEfonden om i Benin. Således bidrager årets julegaver til, at endnu flere mødre overlever deres graviditet, så en fødsel ikke bliver en begivenhed, hvor livet sættes på spil.

 

Livsfarlige fødsler
Over 20 % af de gravide kvinder i Benin føder ikke på sundhedsklinikker, og ofte kan sundhedsklinikkerne ikke give den fornødne vejledning og service. Ligeledes er afstanden til klinikkerne ofte stor, og der er mangel på akutberedskab som bl.a. ambulancer.

 

 

Manglen på både livreddende udstyr samt tilstrækkelige og uddannede menneskelige ressourcer er væsentlige årsager til, at over 1400 kvinder i Benin hvert år dør i forbindelse med graviditet.  

 

 

Uddannelse og beredskab redder liv

Sammen med BØRNEfonden har Falck arbejdet i svært tilgængelige områder, hvor der er mangel på udstyr, personale og moderne teknologi. Falck har i samarbejdet trænet sundhedspersonale i sikre fødsler og førstehjælp på klinikker i otte kommuner i Benin. Udover træning og uddannelser har projektet også indsat ti trehjulede ambulancer, som skal sikre et akutberedskab.

 

 

Siden 2014 har 20 dedikerede medarbejdere fra Falck på skift været udsendt til Benin, hvor de har uddannet det lokale sundhedspersonale i sikre fødsler og akutberedskab. Uddannelsen foregår i otte udvalgte kommuner og har benyttet metoden ”træning af trænere”. Falck har uddannet sundhedspersonale samt trænet frivillige til at lave forebyggende arbejde omkring sikker graviditet ude i landsbyerne.

 

 

Resultaterne:

- Flere kvinder føder nu på en sundhedsklinik med adgang til bedre service

- Flere kvinder i otte kommuner modtager nu de fire konsultationer om mødresundhed under graviditeten, der er anvist af WHO.

- Flere kvinder i otte kommuner anvender nu prævention, hvilket er vigtigt for at forebygge mødre- og spædbørnsdødelighed. 

 

Sammen sikre vi i Falck endnu flere forbedringer for børn, deres familier og lokalsamfund i Benin.

 

 

Læs interviewet med Carsten Kastbjerg Madsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt os