Solcellelampe

Tænd lys til lektielæsningen for børn i Vestafrika.

kr. 295,00 inkl. moms

I Vestafrika lever mange familier uden elektricitet og lys. Med en solcellelampe kan børnene få mulighed for at læse lektier om aftenen.

Solcellelampen er lavet i holdbare materialer og kan efter opladning give lys i mellem 16 og 100 timer, afhængigt af lysstyrken.

Lampen kræver ingen vedligeholdelse, medmindre den udsættes for meget voldsomme stød. Flere af BØRNEfondens ansatte i Vestafrika har anvendt lampen i over tre år og kan bekræfte dens lange holdbarhed.

I modsætning til mange af BØRNEfondens andre produkter kommer solcellelampen én familie til gavn ad gangen. Lamperne vil blive uddelt til familier med børn i 6. og 9. klasse, da elever på disse klassetrin skal til eksamen.

På sigt vil lamperne komme resten af lokalsamfundet til gavn. Når de enkelte elever er færdige med at bruge dem, vil de blive leveret tilbage til skoleledelseskomiteen og herefter tilfalde en ny elev.

Når du køber en af BØRNEfondens globale gaver, får du et gavebevis. På gavebeviset er der et billede, som relaterer sig til den gave, du har købt og en kort beskrivelse af gaven og dens formål. Gavens pris fremgår ikke af gavebeviset. 

Bemærk at du får ét gavebevis pr. produkttype, du køber – ikke pr. gave. Dvs. at hvis du fx køber to klassesæt og tre solcellelamper, så får du ét gavebevis for klassesæt og ét for solcellelamper.

Her er et eksempel på et gavebevis:

Hvis du vælger print-selv gavebeviset, vil det være vedhæftet som PDF-fil i den e-mail kvittering, du modtager efter dit køb. 

Vælger du at få gavebeviset tilsendt, vil du modtage det senest 8 hverdage efter dit køb. 

Har du brug for flere gavebeviser, eller er du i tvivl om noget i forbindelse med gavebeviset, er du velkommen til at kontakte os på mail eller ringe til 7022 1211 i tidsrummet 9-16.30 på alle hverdage.

Hvordan er gaverne som sælges udvalgt?
Gaverne, du har mulighed for at købe, er udvalgt i samarbejde med vores medarbejdere i de lande, hvor gaverne gives. Ideerne til gaverne er baseret på helt konkrete behov i de pågældende lande. 

Hvordan gives gaven til børnene og familierne?
En lokal medarbejder køber gaven, du har betalt til, fra lokale virksomheder i det pågældende land. Det gør vi for at komme længst muligt for dit bidrag. Børnene og familierne modtager din gave fra BØRNEfonden eller Child Fund Internationals medarbejdere i det pågældende land. Uddelingen af gaverne vil typisk foregå ved en generel uddeling. Der er således ikke en medarbejder, som tager ud og afleverer en gave, så snart du har købt den, men venter til der kommer tilstrækkelig volumen.

Hvorfor er der så mange forskellige typer af gaver?
Gaverne repræsenterer BØRNEfondens aktiviteter indenfor de områder vi fokuserer på i vores udviklingsarbejde. Læs mere her. Gaverne og BØRNEfondens arbejde er formet efter de forskellige behov, børn og unge har i løbet af deres opvækst. Nogle gaver er til for, at give de mindste børn en bedre start på livet og skabe trygge, stimulerende rammer. Andre af gaverne har for øje at assistere børn i skolealderen og forbedre kvaliteten af og rammerne for deres uddannelse. En helt tredje kategori af gaver indgår i arbejdet for at styrke livsfærdighederne og fremtidsmulighederne hos unge.

Kan jeg trække gaven fra i skat? Ja. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer når du køber gaven, så sender BØRNEfonden automatisk oplysninger om dine bidrag til SKAT. Oplysningerne kan ses i din skattemappe på www.skat.dk. 

Når gaven jeg køber går til børn og familier, hvad modtager jeg så?
Når du køber en gave i shoppen, så modtager du automatisk et gavebevis pr. mail (pdf), som viser, du har givet en gave via BØRNEfonden. Du kan beholde beviset eller give det i gave, til en du holder af. Du kan også vælge at få det tilsendt mod gebyr. 

Hvorfor er det kun børn og familier i nogle lande jeg kan give gaver til?
BØRNEfonden arbejder primært i Vestafrika: Togo, Benin, Mali, Burkina Faso og Kap Verde. Her har vi lokalansatte og kan selv bestemme og styre, hvordan vi vil administrere pengene og indkøbe gaverne. Men der er også mulighed for at give gaver til børn og familier i Brasilien, Mexico og Indien. De lande er valgt, fordi det er her vi har flest sponsorer uden for Vestafrika. 

Jeg er sponsor og vil gerne give en af gaverne i shoppen til det barn jeg støtter, kan jeg det?
Nej. Gaverne i shoppen er ikke mulige at rette til et bestemt barn. Tanken bag gaverne hos BØRNEfonden er, at de skal komme så mange til gavn som muligt. Det betyder, at gaverne er udformet på en måde, så flest mulige børn og familier kan nyde godt af gaverne. Ikke mindst de børn og familier der ikke har en sponsor. 

Hvorfor er det ikke muligt at købe noget fysisk i jeres shop, fx en t-shirt eller smykker? BØRNEfonden har valgt ikke at sælge fysiske varer, da det kræver meget administration at indkøbe varer, sende dem og opretholde en lagerbeholdning. At du giver penge og vi køber gaverne lokalt, synes vi er bæredygtigt og sikrer mindst mulig administration. Hvordan kan jeg komme i kontakt med BØRNEfonden, hvis jeg har spørgsmål? Kontakt BØRNEfonden på mail@bornefonden.dk eller telefon 7022 1211. Vi sidder klar ved telefonerne på hverdage mellem 9.00 og 16.30.

 

Få fradrag på dine køb

Når du køber gaver i BØRNEfondens shop er hele beløbet fradragsberettiget op til 15.600 kr. Husk at du kun kan få fradraget, hvis du oplyser dit CPR nummer til BØRNEfonden i forbindelse med købet. Bemærk at der gælder andre regler for fradrag, hvis du bor i udlandet og er begrænset skattepligtig i Danmark.